Henry VII de Luxemburg 1308-1313

Henry lux head

(Tysk: Heinrich VII von Luxemburg, Italiensk: Enrico VII di Lussemburgo)

Efterfølgende mordet på Albert I var der tvivl om hvem der skulle overtage magten i Tyskland. Den franske konge Phillip den Fagre prøvede at få sin bror på tronen, men der viste sig stor modvilje, selv hos Avignon-paven Clemens V, mod at se fransk magt udvide sig.

Som et kompromis blev Henry VII valgt, da han var vassal til den franske konge, men havde tyske nationale bånd. Ærkebiskoppen af Trier overbeviste de andre valgprinser om at pege på Henry VII, da denne stod til kun at kunne fortsætte linjen med at overlade de lokale prinser til sig selv. Henry blev kronet i Aachen i januar 1309 og senere på året bekræftet af Paven, og udpeget til at kunne krones kejser, såfremt han ville være Kirkens beskytter og indkalde til et korstog.

Inden han kunne tage kejserkronen, måtte Henry VII konsolidere sin magt. Han sikrede et krav på tronen i Böhmen og forsikrede de magtfulde Habsburgere i deres hertugdømmer, og vente så blikket mod Italien. Leopold Habsburg besluttede endda at akkompagnere ham og bringe tropper. Et taktisk ægteskab forsøgtes mellem den napolitanske konge Roberts søn og Henry VIIs datter, for at dæmpe konflikten mellem Guelpher og Ghibbeliner. Ægteskabet blev dog aldrig realiseret grundet Roberts monetære krav.

Henry VIIs store projekt i Italien var at genoprette Det Hellige Romerske Imperium som i sin storhedstid. Han favoriserede derfor hverken Guelpher eller Ghibbeliner, men gik ind under idéen om, at alle småstaterne måtte underkaste sig Imperiet og slutte deres eksil. Men denne indstilling var ikke at finde mellem de italienske bystater, der havde udviklet høj grad af autonomi og tog parti enten som Guelph eller Ghibbelin.

Italienerne modtog derfor Henry VII meget forskelligt – visse så frem til hans ankomst og løftet om mere stabilitet, mens andre frygtede at miste deres ejendomme. Henry VII marcherede til Milano og blev her kronet med lombaredernes Jernkrone til konge af Italien. De toscanske guelpher samlede sig til modstand mod Henry sammen med Guido della Torre i Milano, men Henry VII besejrede dem og genindsatte den ghibbelinske Visconti-familie i Milano.

De nye, højere afgifter, som bystaterne skulle betale til kejseren, fik mange guelphiske byer til at begå oprør. Disse blev knust og oprørernes byer straffet med hårdere beskatning. Henry VII ankom til Pisa, der som ghibbeliner modtog kejseren begejstrede, og herfra begyndte han forhandlinger med Robert af Napoli og Firenze. Dette endte dog med krigserklæring og Roms Orsini-familie gik med på Napolis side – dette betød, at da Henry VII ankom til Rom, måtte han nøjes med at blive kronet i Lateranet, da Orsinierne holdt Peterskirken.

Henry var bedt af paven Clemens V om at søge fred med Napoli, men han brød med dette løfte og gik i krig. Napolis allierede i Firenze skabte dog så meget opstand, at Henry VII måtte vende opmærksomheden hertil. Henry kunne dog ikke holde en belejring af Firenze og bekæmpede derfor i stedet andre små bystater i området. I sensommeren 1313 havde Henry VII endelig samlet nok mænd til at bekæmpe Robert af Napoli, men døde af malaria under belejringen af det nu guelphiske Siena.

Med Henry VII døde håbet om en imperiel hånd til at skabe orden i Italien.

Henry VII de Luxemburg 1308-1313

Master of the House doorstepwaster