John de Luxemburg 1330-nu

(Tysk: Johann von Böhmen, Italiensk: Giovanni I di Boemia)

Henry VII sørgede for at gifte sin søn ind i den böhmiske Premyslid-familie, og derved arvede John tronen til Böhmen. Som konge af Böhmen blev han også en af Det Hellige Romerske Imperies valgprinser og da hans far pludseligt døde, forsøgte han at blive kandidat til at overtage kejsertronen. Louis de Wittelsbach viste sig dog som en stærkere kandidat, idet valgprinserne var bange for at vælge så stærk en kandidat som den böhmiske konge. John endte med at støtte Louis over Frederik den Smukke.

Da John var af luxemburgsk opdragelse og fransk uddannelse, brød den tjekkiske adel sig ikke sønderligt om ham og han havde en del problemer med at administrere Böhmen. Af den grund valgte han at overlade administrationen til adelen og deltog i krigen mellem Den Teutoniske Orden og Polen. Her valgt han meget hæder og formåede at vælte den polske konge, Wladislaw I. Det gjorde det muligt at realisere hans krav på den polske trone.

Som Konge af Polen og Böhmen og med stærke allierede i Den Teutoniske Orden fik John en del silesiske hertuger til at sværge ham en troskabsed. Dette gjorde ham stærk nok til i 1330 at udfordre Louis de Wittelsbach og kræve kejsertronen. John samlede en hær og konfronterede Louis på vej tilbage fra kroningen i Rom. Denne ville ikke afstå tronen og John besejrede Louis i Kejserslaget.

Herefter opnåede John hurtigt støtte fra valgprinserne, der frygtede den mægtige konge, og han blev kronet konge af Tyskland i Aachen. Herefter drog han med sit følge til Rom, hvor han blev kronet til kejser, idet han lovede paven et korstog for at generhverve holdepunkterne i Det Hellige Land og et korstog for at inddrage de litauske romuvaer i den katolske tro.

For at ære mindet om sin fars mission om at styrke kejserrigets position i Italien, lovede John I også at beskytte kirken og dens interesser i Italien, og inddrage de norditalienske stater i kejserriget for at sikre fred i Italien. Frem til at dette 10. korstog kunne foregå arbejdede John I på sine relationer i norditalienske og forbedrede forholdet til en række ghibbelinske fyrster, der indvilgede i at tage med på korstog.

I januar 1334 stod John I klar til at rejse til Det Hellige Land fra Venedig med den største hær af korsfarere bag sig nogensinde.

John de Luxemburg 1330-nu

Master of the House doorstepwaster