Alexander III 1159-1181

Født Roland af Siena som en søn af den magtfulde Bandinelli-familie.

I 1150 blev han udnævnt som kardinal med titlen Santi Cosma e Damiano og senere fik han titlen St. Mark, og i 1153 blev han pavelig kansler.

I 1159 blev han valgt som pave Alexander III, men samtidig valgte et mindretal af kardinaler Octavian til pave Victor IV, anti-pave der støttede [[Frederik I ‘Barbarossa’ von Hohenstaufen 1155-1190|Frederik ‘Barbarossa’]]. Antipaven havde til at begynde med støtten fra mange konger i Europa, men i 1161 erklærede den ungarske konge, og derefter fulgte Kongen af England og Kongen af Frankrig. Alexander III overlevede flere antipaver, indtil [[Frederik I ‘Barbarossa’ von Hohenstaufen 1155-1190|kejseren]] blev besejret ved Lagnano i 1176, hvor [[Frederik I ‘Barbarossa’ von Hohenstaufen 1155-1190|Frederik ‘Barbarossa’]] anerkendte ham som pave.

Alexander III styrkede kirkens position i Norden, for at mægle og skabe fred mellem Kongen af Sverige og Kongen af Danmark. Han var den første pave, der vendte opmærksomheden på at skabe en kirke i Finland og vendte blikket for at give kirken indflydelse i Romuva- og Slavlandene og længere østpå.

I 1179 holdt han det Tredje Lateranske Råd, hvor det blev besluttet, at en pave ikke kan vælges med mindre end 2/3 af kardinalernes stemmer.

Han udsendte den pavelige bulle Manifestas Probatum, der erklærede Alfonso I konge af Portugal.

Han ekskommunikerede den skotske konge William I i 1180 og satte Skotland under interdikt.

Alexander III 1159-1181

Master of the House doorstepwaster